Indkøb

Indkøb håndteres som foreskrevet i Norddjurs Kommunes indkøbspolitik, og bliver gjort konkret gennem indkøbsaftaler.

Indkøbspolitikken giver interessenter mulighed for at få indblik i, hvad der prioriteres, når Norddjurs Kommune køber ind.

Mere om indkøb i Norddjurs Kommune

Norddjurs Kommunes prioritering vedr. indkøbspolitik og miljøpolitik.

Formålet med Norddjurs Kommunes indkøbspolitik er at sikre, at kommunen afløfter sin udbudspligt, og at aftaleenhederne kan udnytte de fordele, der er ved at kommunen fremtræder som én samlet kunde over for leverandøren.

Indkøb foretages og indkøbsaftaler indgås efter kommunens indkøbs- og leveringsbetingelser, medmindre der foreligger en skriftlig aftale om andet.

Der tilstræbes et samarbejde med de leverandører, der kan tilbyde de bedst mulige indkøbsbetingelser, vurderet ud fra en langsigtet helhedsbetragtning.

Selvejende institutioner, som ejes af, administreres af eller får driftstilskud af Norddjurs Kommune kan gøre brug af indkøbsaftalerne, som Norddjurs Kommune har indgået på varekøb og tjenesteydelser.

I indkøbsbeslutningerne indgår følgende parametre: Pris, kvalitet, service, leveringssikkerhed, udvikling, vedligeholdelse samt hensyn til miljø, arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed.

Alle aftaler skal foreligge skriftligt for at forebygge misforståelser.

Det er indkøbsfunktionen, som vurderer under hvilken form, dispositionen skal udbydes og om der skal indgås en længerevarende samarbejdsaftale i form af en rammeaftale. Alle rammeaftaler er samlet i indkøbsfunktionen.

Indkøbsfunktionen ledsages af en kompetent faglig arbejdsgruppe i udbudsprocessen.

Den enkelte medarbejder i Norddjurs Kommune har tavshedspligt om de indgåede aftaler, hvilket betyder, at medarbejderen hverken må vise eller omtale noget om de indgåede aftaler til tredje part eller til konkurrerende leverandører.

Adresse

Torvet 3
8500 Grenaa

Har du spørgsmål vedr. udbud eller indkøb?

Kontakt indkøbsfunktionen
E-mail indkoeb@norddjurs.dk

Medarbejdere i indkøbsfunktionen

Nichlas Kruse Hansen
Indkøbskonsulent
Tlf.: 40 12 76 10

Amalie Jacobsen Uldbæk
Udbudskonsulent
Tlf.: 40 49 85 44

Jacob Gosvig Haaber
Udbudskonsulent
Tlf.: 21 33 34 09

Søren Nørskov Pedersen
Udbudskonsulent
Tlf.: 40 23 75 56

Har du yderligere spørgsmål så kontakt:

Norddjurs Kommune
Indkøbsafdelingen