Social- og sundhedshjælperelev

Som Social- og sundhedshjælperelev kommer du til at arbejde i det nære sundhedsvæsen. Du vil blive den afgørende forskel for mange borgere i Norddjurs Kommune.

Social- og sundhedshjælpere er uddannet til at arbejde i hjemmeplejen og/eller på plejehjem.

Uddannelsestiden er 14 måneder, og er opdelt i to praktikperioder og tre skoleperioder.

Den praktiske del af uddannelsen foregår i hjemmeplejen og/eller på plejehjem.

Den teoretiske del af uddannelsen foregår på SOSU Randers eller SOSU Grenaa. I uddannelsens undervisning tages der udgangspunkt i erhvervsfaglige problemstillinger med udgangspunkt i praksiseksempler.

Temaer i undervisningen:

  • Den gode arbejdsplads
  • Mødet med sundhedsvæsnet
  • Mødet med borgere med kredsløb- og åndedrætslidelser
  • Mødet med borgere med diabetes
  • Mødet med borgere med demens

For at blive social- og sundhedshjælperelev skal du have:

  • Gennemført Grundforløb 2 til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent
  • Bestået Naturfag på E niveau
  • Bestået Dansk på D niveau
  • Førstehjælp (12 timers kursus)
  • Elementær brandbekæmpelse (3 timers kursus)
  • Et attraktivt uddannelsesforløb
  • En erhvervsuddannelse på højt fagligt niveau
  • At du bliver en del af et fag i udvikling
  • Et samarbejde med borgeren hvor denne får mulighed for at leve en selvstændig tilværelse
  • Et tværfagligt samarbejde som medvirker til, at borgeren oplever det gode hverdagsliv
  • Et afvekslende og selvstændigt arbejde

Vores forventninger til dig er at du:

  • Er nærværende i dit arbejde
  • Udviser respekt
  • Tager ansvar
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er medansvarlig for egen læring
  • Du skal kunne møde kl. 7.00 på hverdage og i weekender på dit tildelte praktiksted

Du vil blive ansat i forhold til gældende overenskomst.

Du bliver ansat af Norddjurs Kommune på en uddannelseskontrakt enten med ordinær elevløn eller voksenelevløn. Du kan søge om voksenelevløn, hvis du er over 25 år.

For at komme i betragtning til voksenløn skal følgende kriterier opfyldes:

  • Du skal være over 25 år.
  • Du skal have erhvervserfaring indenfor SOSU-overenskomstens voksenområde - personlig pleje og praktisk hjælp - min. 24 timer pr. uge i et år inden for de sidste fire år.
  • Du skal kort kunne redegøre og dokumentere for at kriterierne er opfyldt til voksenløn. Dokumentation uploades sammen med ansøgningen.

Elevstillinger vil blive slået op på Norddjurs kommunes hjemmeside under ledige job senest en måned før ansøgningsfristen, her kan du læse mere om ansøgnings- og svarfrister.

Social- og sundhedselever til Norddjurs Kommune

KONTAKT

Lotte Bressum
Uddannelseskoordinator
Sundhed og Omsorg

Ledige stillinger

Hold øje med ledige stillinger på vores hjemmeside, da vi løbende søger nye medarbejdere.

Ledige stillinger